Information om CT Scanning

En CT-skanning er en avanceret røntgenundersøgelse med Computer Tomografi(CT), der fremstiller kroppens forskellige væv mere præcist end almindelige røntgenbilleder.

En CT-skanning kan fremstille næsten alle dele af kroppen med tværsnits billeddannelse af kroppens organer med 3D-billeder. Ved samtidig brug af kontraststoffer kan skanningen desuden anvendes til at vurdere og karakterisere gennemblødningen af forskellige organer, således at man bedre kan skelne mellem sygt og raskt væv.

Ct scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen

Hjerne: demens udredning, blødninger, betændelsestilstande, karudposninger og svulster

Bihuler: betændelsestilstande, svulster og skævhed i næseskillevæggen.

Kæbeled: slidgigt og funktionelle undersøgelser. Sten i spytkirtlerne.

Halsen: svulster, lymfeknuder.

Brystkasse: påvisning af kræft, kroniske og akutte lungelidelser, infektioner, og væskeansamlinger.

HRCT-lunger: påvisning af lungefibrose, sygdomme i lungernes bindevæv og store samt små luftveje, KOL, cyster og obstruktion ved astma.

Hjerte: forkalkninger og forsnævringer i hjertets kranspulsårer

Mave og bækken: kræft, leverlidelser, galdesten, betændelsestilstande i bugspytkirtlen, nyresten, udvidelse af nyrehulrum, miltsygdomme, blæreforandringer og sygdomme i tarmsystemet.

Urografi (nyrer og urinveje): kræft, nyresten, udvidelse af nyrehulrum samt blæresygdomme.

Kolografi: Udredning af polypper, udposninger og kræft i tyktarmen,udføres såfremt det ikke kan lade sig gøre at lave en kikkertundersøgelse af tarmen (koloskopi).

Knogler: fremstilling af sygdomme i ryg-, bryst og lændehvirvler samt påvisning af diskusprolapser. Påvisning af knogle- og ledforandringer samt vurdering af brud.

CT-scanning og stråledosis

Der bruges røntgenstråler ved en CT-scanning og stråledosis er højere end ved mange almindelige røntgenundersøgelser. Den stråledosis du får varierer med typen af undersøgelse.

Vi udsættes dagligt for stråler fra vores omgivelser, dette kaldes baggrundsstråling. I Danmark udgør baggrundsstråling ca. 3 mSV om året. CT-scanning af hjernen giver stråledosis svarende til ca. 2,5 mSV.

På CT-klinikken er personalet specielt uddannet til at sikre, at stråledoserne holdes så lave som muligt.

Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og dermed givet en rigtig behandling, vil være større end strålerisikoen ved en CT skanning.​​​​

Stråledoser for de enkelte undersøgelser

  • Columna Lumballs

    Gennemsnitsværdi 8.5 mSv

  • Cerebrum

    Gennemsnitsværdi 2.3 mSv

  • Thorax

    Gennemsnitsværdi 7.6 mSv

  • Abdomen + pelvis

    Gennemsnitsværdi 11.9 mSv

  • CT urografi

    Gennemsnitsværdi 15.5 mSv

  • Bihuler

    Gennemsnitsværdi 1.1 mSv

  • Calcium Score

    Gennemsnitsværdi 0.95 mSv

  • Bækken

    Gennemsnitsværdi 8.5 mSv

Ctklinikken